Stakkels Bavarian Nordic – Aamund vil kæmpe til sidste blodsdråbe for at stoppe kapitalfondene

Kampen om Bavarian Nordic tegner til at blive årets drama i dansk erhvervsliv. Og balladen om den danske biotekgigant er på en måde en tiltrængt distraktion fra præsident Trumps eskapader og senest bekymringen for, hvor dyb krisen er i Novo Nordisk. Børsdramaet har alle de ingredienser, man kan drømme om: Et omtumlet biotekselskab med en global førerposition inden for vacciner, en detroniseret stifter i skikkelse af den Trump-begejstrede Asger Aamund, to kæmpestore internationale kapitalfonde og endelig en ramponeret storaktionær i form af ATP. Det er opskriften på et stordrama. Jeg kan imidlertid ikke helt finde ud af, om jeg skal iscenesætte kampen om Bavarian Nordic som en middelalderlig belejringshistorie med riddere og blodige slag, hvor der foreløbig kun mangler en smuk kongedatter i tårnet. Eller om man i stedet skal iscenesætte kampen om Bavarian Nordic som en moderne historie om børsdemokrati for fuld udblæsning. Jeg er lidt forelsket i middelalderdramaet. Den belejrede borg er klar til at overgive sig Kapitalfondene, Permira og Nordic Capital, er vores riddere, som har sat Bavarian Nordic, det bayerske kongedømme, under belejring. Vores riddere har bevæbnet sig til tænderne, men indtil videre har de undladt katapulter og tungt kasteskyts, for inde på borgen er der blandt ridderne om det runde bord enighed om at slå borgporten op og overgive sig. Desværre for det bayerske kongedømme er det sådan, at den aldersstegne og kamperfarne ridder sir Asger of Aamund, som tidligere regerede på borgen, er i et tvunget eksil i en nærliggende borgruin, hvor han sidder med en af nøglerne til borgporten. Der er i virkeligheden mange nøgler til borgporten i omløb. Den største ligger gemt i en gammel rød borg i Hillerød. Den er ikke nem at komme til, for kong Præstegaard i kongeriget ATP er selv under voldsom belejring og kræver en høj løsesum for at aflevere nøglen til det bayerske kongedømme i Norden. Sir Asger og kongeriget ATP er også pludselig i en uventet alliance. Tidligere var de fjender, fordi en af kong Præstegaards store forgængere, kong Lars, i den seneste storkrig om det bayerske kongedømme for 14 år siden vandt et stort og blodigt slag over netop sir Asger. I fredsforhandlingerne endte sir Asger med den lille nøgle til borgporten og ATP med den store. Sir Asger har imidlertid skabt sin egen bondehær bevæbnet med høtyve, som kan sendes i kamp mod lejesoldaterne uden for borgporten. Man skal ikke afvise iscenesættelsen af dramaet om Bavarian Nordic som et middelalderligt slag. Slaget om Bavarian er også bare et moderne børsdemokratiske drama. Bavarian er en folkeaktie med 110.000 aktionærer Bavarian Nordic er usædvanlig ved ikke at have en stor strategisk ejer eller flere. Bavarian er hverken Novo Nordisk eller Lundbeck forankret i fondsejets tryghed og stabilitet. Bavarian er en porteføljeaktie eller med et bedre ord en folkeaktie med 110.000 aktionærer. Pensionskæmpen ATP er den eneste storaktionær med cirka ti procent af aktierne. Asger Aamund, som var med til at grundlægge selskabet i 1992, og som var dets formand indtil 2014, ejer 40-50 millioner kroner i aktier, hvilket svarer til cirka 0,2 procent af selskabet. Derved er han faktisk en af de 30 tungeste aktionærer i Bavarian Nordic. Med så mange småaktionærer, er det sin sag at få kontrol med over 90 procent af aktierne og dermed overtage selskabet. Det er ikke første gang i verdenshistorien, at kapitalfonde belejrer en folkeaktie. Et eksempel af flere er, da kapitalfonden Macquarie sammen med et konsortium af pensionskasser i 2018 købte TDC og afnoterede selskabet. Spørger man kloge mennesker fra kapitalfondsmiljøet, hvordan spillet om Bavarian Nordic burde udspille sig, så er svaret kort og klart. Permira og Nordic Capital fremsætter et købstilbud, i dette tilfælde på 233 kroner pr. aktie svarende til 21 procent over lukkekursen 23. juli. Så sker der det, at nogle aktionærer, i det her tilfælde ATP og Asger Aamund, blankt afviser tilbuddet som alt for lavt. Herefter løfter Permira og Nordic Capital tilbuddet med 10-20 procent og handlen falder på plads; alle er glade. Mon det går helt så nemt? Aktiekurser og værdiansættelse er ingen eksakt videnskab Lad os starte med prisen. Man kan jo spørge, hvordan ATP, Aamund og aktionærforeningen med nogen sikkerhed kan sige, at prisen er for lav. Ingen af dem sidder i bestyrelsen eller har kendskab til al intern viden om selskabet. Aktiekurser og værdiansættelse er ikke nogen eksakt videnskab. Det så vi senest illustreret med al tydelighed forleden dag, da Novo Nordisk annoncerede en nedjustering, som sendte aktien ned med 25 procent. Bagefter fulgte analytikerne op og sænkede kursmålet for aktien med 20-30 procent. Bavarian Nordic har været alt andet end en stabil aktie siden børsnoteringen i 1998. Aktien er banket op ned siden starten. ATP har tilmed flere gange måttet forklare sin investering, når aktien som i 2023 var helt nede omkring kurs 140 eller lavere. Det kræver kun én dårlig nyhed, før Bavarian igen kan falde som en sten, ligesom det selvsagt også kun kræver én god nyhed for at sætte fut i aktien. Mon ikke risikoen for det ene eller andet er nogenlunde lige stor? Man må derfor tage udgangspunkt i, at en enig bestyrelse i Bavarian Nordic synes, at prisen på 233 er lige i øjet og enstemmigt bakker op om købstilbuddet. Aamund er oppe på barrikaderne Asger Aamund er helt bogstaveligt oppe på barrikaderne i belejringen af Bavarian Nordic. Stifteren og den tidligere bestyrelsesformand har naturligvis ret, når han påpeger, at det virkelig er mærkeligt, at bestyrelsen ikke har forhørt sig hos ATP eller andre store småaktionærer, før de offentligt støttede opkøbet fra Permira og Nordic Capital. Og pludselig er det ATP og Asger Aamund, som springer ud som en slags børspopulister eller børsoprørere i en kontant og hård afvisning af købstilbuddet. Også Dansk Aktionærforening mener, at prisen er for lav. »ATP har som langsigtet investor i Bavarian Nordics ingen interesse i at sige ja tak til det tilbud, der er blevet fremlagt. Vi bakker fortsat op om selskabet, som har rigtig gode udsigter til at udvikle sig positivt med den nuværende strategi, men hverken timing eller pris i det fremlagte tilbud afspejler de muligheder, vi ser i selskabet,« lyder det fra Claus Berner, vicedirektør i ATP. Mon ikke ATP trods alt er til at overtale, hvis Permira og Nordic Capital lægger 10-20 procent oven i købstilbuddet? Så let ser det ikke ud til at blive at overtale Asger Aamund, som ligner en fuldblods børspopulist i opgøret om Bavarian Nordic. »Bestyrelsen har sat sig over i et hjørne ved at sige ja til et fuldstændigt latterligt tilbud, som hører til i spøg og skæmt-afdelingen,« siger Aamund til Berlingske, som ikke tror på, at det lykkes at overbevise de 30 procent af ejerne, som er små private investorer – sir Aamunds egen bondehær. Taler lige til de små aktionærers hjerte Aamund giver den gas, når han siger, at bestyrelsen i Bavarian ved en masse om vacciner, men ikke et klap om at drive et børsnoteret selskab. Han langer også ud efter investeringsbankerne, altså dem, der rådgiver virksomheden og kapitalfondene i købs- og salgsprocessen, og deres ligegyldighed over for aktionærerne. Han taler lige til hjertet af de små investorer, som ikke altid er rationelle. Asger Aamund ser en anden fremtid for Bavarian, hvor de bliver en del af en anden stor medicinalkoncern, som har de finansielle og forskningsmæssige muskler til at udvikle selskabet. Man må naturligvis stille spørgsmålet, hvor højt kursen på aktien skal op, før tilbuddet fra Permira og Nordic Capital ikke er i spøg og skæmt-afdelingen.? Det er et godt gæt, at det er milevidt fra den pris, som de to kapitalfonde overhovedet er villige til at give. Opgaven for Permira og Nordic er ikke at komme Aamund mere i møde, end at deres tilbud skal splitte Asger Aamunds bondehær af private investorer, og helst inden generalforsamlingen, som skal afholdes i april næste år, for ellers kan den siddende bestyrelse skulle håndtere et aktionæroprør over fremtiden for den danske biotekgigant. Opgøret om Bavarian Nordic har det hele – ridderroman og børsdrama. Jeg skal ikke nyde noget af at spå om udfaldet. I en god ridderroman må man vente på den lykkelige slutning, hvis man altså ved, hvem helten er. Thomas Bernt Henriksen er Berlingskes erhvervskommentator https://www.berlingske.dk/nyhedsanalyse/stakkels-bavarian-nordic-aamund-vil-kaempe-til-sidste-blodsdraabe